|
Der er mange ting det teknologiske fremskridt har hjulpet os med som menneskehed. Det er jeg ikke blind for.
Og vi skal bestemt gøre brug af teknologien.
Men vi skal måske også passe på nu. Vi skal som med alle andre redskaber, huske at bruge den med omhu og visdom.
For brugen af teknologi som den er blevet nu - intelligent - indebærer en vis risiko for, at vi fortaber os i et dybt, dybt hul.
Et hul hvor årtusinders indsigt og visdom kan ende med at forsvinde.
En visdom der ikke kan sættes på formel eller gemmes på et undersøisk giga-drev.
En visdom der ligger dybt begravet i vores kød og blod. I vores celler.
Når jeg sidder med min ny-opdagede hobby i hænderne - mit strikketøj (åh, bare ordet fører mig tilbage i tiden;)) - sætter en anden agenda ind. En anden intelligens. Som at være andet og mere end bare mig. Der opstår ud af det blå et højere formål.
Jeg mærker gennem mine hænder de generationer af kvinder bag mig, der har nørklet og forfinet teknikker, raffineret håndværket, videreført traditionen og skabt nytte. Jeg mærker min mormor. Og husker hendes duft, hendes blik, hendes lettere utålmodige stemme, men særligt mærker jeg hendes nærvær og velvilje. En samhørighed, der går gennem tid og sted.
Kunstig intelligens kan ikke give os dette. Kan ikke lære vores hænder at arbejde. At mærke. At mindes. At nørkle.
Måske netop derfor denne modsatrettede bølge af strikkende og hæklende, også helt unge, kvinder. Måske netop derfor er der behov for noget håndgribeligt.
Jeg tror på, der er brug for det nærvær. Den sansende udførelse af noget. Se hænderne udføre generationers erfaring og visdom. Om det er at røre i gryder, grave have, strikke, hækle, bage, brodere....
Ligesom jeg tror på, der er brug for mig som yogalærer i det fysiske rum. Selvom jeg også gør mig online. Det er jo vældigt praktisk at jeg kan komme hjem i din stue i din travle hverdag. Hurra, for teknologien, der gør det muligt.
MEN det fysiske rum, hvor vi kan skabe sammen, mærke hinanden, give feedback til hinanden, nørkle sammen ind og ud af stillinger, er for mig at se, en uundværlig del af min fremtid.
Lad os bære visdommen og den kropslige erfaring med os videre. Til dem, der kommer efter os, glæde og berigelse.
Psst! Tag med mig en hel weekend, hvor vi kan være nærværende og nørkle i dybden.
Der opstår altid noget, der minder om ren magi på disse weekender.
Den bedste pris får du lige nu.
|
