Hvordan er din december gået?
Har du haft tid til at deltage i advents yoga eller Julero "kalenderen" med ti tips til dig, der kan hjælpe dig til en rolig december? Ellers finder du fortsat det hele
i facebookgruppen Kvinder midt i livet. Linket er herunder.
Uanset alle gode intentioner, kan det ske, at vi blev mere travle og overvældede end vi planlagde. Men der er heldigvis stadig mulighed for at finde et mere roligt leje inden Jul.
I dag, er en mulighed for ganske fredeligt at fejre lyset og mørkets fine balance. Vi har nemlig vintersolhverv, og nu vinder solen langsomt mere frem.
I århundreder før kristendommens indtog, holdte man Yul, som siden blev rykket et par dage og blev til en fejring af Jesus fødsel.
Ved Yul fejrede man at solen vendte sin bane, og at det var første skridt frem mod et nyt og vækstende år. En ægte Lysfest. Man så frem til det nye, lysets tilbagevenden og drak mjød for fred og frugtbarhed.
Lige nu, når det er allermørkest, bliver kontrasterne tydeligere for os. Mørket bliver mørkere, og lyset fremstår lysere. Vintersolhverv er en oplagt tid at gøre status på året, se tilbage på hvad, du vil lade blive i mørket og hvad der skal med fremad - ind i lys og vækst.
Men husk at se på mørket med kærlige øjne og taknemlighed i hjertet. For livet er gjort af både lys og mørke, og det er jo netop dét som skaber nuancerne, og ja; giver livet liv. Det er visdommen i mørket, der gør at vi kan leve mere fuldendt og glædesfyldt i lyset. Det er selve grundlaget for lyset.
Bare tænk på skabelsen. Først var der mørkt, så blev der lys.
Det kinesiske/taoistiske symbol yin/yang lærer os ligeså om nødvendigheden af begge krafter, og at de er ligeligt balanceret i alt. Samtidig betyder den lille plet i hver halvcirkel, at de også eksisterer i hinanden - i mørket er der lys og i lyset er der mørke. Det er aldrig helt det ene eller det andet.
Så tænd et lys i dag, og mind dig selv om at, hvor mørkt det end kan se ud, er der stadig lys. Det vender tilbage før eller siden, og nogle gange skal vi bare være afventende og tålmodige. Stoppe med at kæmpe, og bare lade os flyde med.
De bedste ønsker om en Glædelig Jul til jer alle, hvor jeg håber I tager jer tid til at nyde, elske og være.
Håber, vi ses i det nye år.
Maiken <3
|