|
Det med at "sætte sig selv først". Førhen smagte sætningen for mig, af hensynsløs egoisme.
Selvoptagtehed.
Mangel på respekt for andre.
Men de senere år, er jeg virkelig begyndt at se det kloge i ordene.
Og har virkeligt fået lov at mærke nødvendigheden af, at sætte tid af til mig selv - før jeg kan være der for andre.
For efter jeg er trådt ind på den snoede og bakkede sti mod overgangsalderen, er det som om den bundprop, der skal holde på min energi og mit overskud, er hevet op.
Min energi løber ud som sand mellem mine fingre. Hvis ikke jeg bliver ved at fylde næring på.
Vi kan nok alle se det åbenlyse i at "du ikke kan hælde af en tom kop", og kender udmærket til idéen i at "sætte iltmasken på dig selv, før du kan hjælpe andre".
Noget andet er, at hive den nødvendige tid ud af daglige opgaver og pligter.
Være alene.
For at hælde på sin kop. For at nære sjælen. For at pause.
Undskyldningerne står måske ligefrem i kø hos dig, for at overbevise dig selv om, at du ikke er vigtig.
Det kan vente.... jeg har ikke tid... en anden dag, måske... jeg kan ikke tillade mig det overfor de andre/min familie....
Men du ER vigtig.
Den vigtigste i DIT liv!
Og fungerer DU ikke, er der intet omkring dig, der fungerer.
Så hvad kan du gøre I DAG, der nærer DIG? Fylder dig op?
Skal du gå en tur alene? Bade i havet? Lave yoga i haven? Meditere eller bare sidde stille i ro fem minutter? Eller skal du ringe til en veninde eller møde hende til en spontan kaffe aftale?
Der er flere måder, vi kan fylde os selv op på.
Det handler om at kende os selv godt nok, til at vide, hvad vi har behov for.
Kærlige tanker,
Maiken
|
