Preheader - tilpas efter behov
Se nyhedsbrevet i browser
 
 
 

Vinteren er stilhed....

Vi mennesker, betragter oftest lyset som det vi skal pejle og stræbe efter. Det kan stamme fra en tid, hvor alt mørkt var forbundet med frygt. Frygt for skyggerne, og hvad de gemte på. Det ukendte. Inden opLYSningen kom. Og vi blev klogere. Mindre frygtsomme. Det elektriske lys blev opfundet, og der kastedes lys ind i skyggerne. Og vi indså, der ikke gemte sig noget farligt der. 
 
Men frygten hænger endnu ved, hos de fleste af os. 
 
Hvad hvis nu, vi indså at mørke var ligeså vigtigt som lys? Hvis vi anerkendte behovet for mørke, indadvendthed, tilbagetrækning, hvile, stilhed, ukendtheden og roen som den fuldkomne og uundværlige pendant til lyset, det kraftfulde, udadvendte, aktive og livfulde.
Indså at mørket er nødvendigt for at lyset kan eksistere, at roen og indadvendtheden, ja selv døden, alle er vigtige bestaddele af livet og verden.
Uden mørke intet lys. Og Vice versa.
Der er jo netop deri at livet leves - i kontrasterne.
I kinesisk medicin anerkender man denne visdom. Se bare på symbolet for de to grundlæggende energiers sameksistens - yin/yang. I Yin er der også et element af Yang (en lille hvid prik), og i Yang er der Yin (en lille sort prik.
Ud af mørket fødes lyset.
 
Og det bliver også i år forår og sommer igen. Sådan er naturen og universets cyklus. Og vores.
Hvad vil du bruge resten af din vinter til ? Den stilhed og pause, som den også kan være ?
Vil du kæmpe for at holde energien kørende på "sommer-blus", eller vil du lytte, hvile, restituere og nære sjælen?
 
Du får i dette nyhedsbrev en lydfil med en meditation på chakraerne. En indspilning, jeg har lavet til det hold jeg netop har haft gennem et Online kursus i meditation. På kurset deltog blandt andet alle de skønne kvinder, der skal med mig på Go Deep retreat i Dronningmølle i den kommende weekend. Retreatet har været udsolgt et godt stykke tid, måske fordi jeg har ramt ned i det behov for stilhed og fordybelse som mange af os higer efter i dagligdagen. Og til det er vinteren jo netop perfekt.
 
Til dig, der alligevl ikke helt kan vente til det bliver varmere og lysere, og har brug for noget at se frem til, får du i dette nyhedsbrev en invitation til det populære Forårsretreat på Møn. 
 
Dette er mit andet nyhedsbrev, og jeg er taknemlig for hver og én af jer, der læser med. 
For en yogalærer, der ikke synes at en PC og sociale medier er de fedeste steder at bruge sin tid, betyder den tid jeg bruger her, dog alligevel at jeg kan nå ud til jer og dele, hvad jeg har på hjerte. Og håbe, vi ses fysisk på et tidspunkt, hvadenten det er på mine ugentlige yoghold, mine events gennem året eller et af mine retreats.
 

Meditation og stilhed

Vinteren inviterer via mørket og det oftest lidt langsommere tempo til stilhed. Derfor finder jeg det personligt nemmere at fastholde min meditationspraksis. Jeg har netop afrundet et online meditationskursus for en mindre gruppe og i denne weekend er jeg så heldig at tage en del af dem med mig på retreat - ind i mørket. Vi skal gå dybt i stilheden og i os selv gennem bevægelse, åndedræt, Sound Healing og selvfølgelig meditation.
Jeg har forberedt gruppen med en række meditationer og teori. Meget har jeg viderebragt direkte fra den yogiske mester, jeg brugte fem uger med i Indien sidste år.
Som en af forberedelserne, har vi snakket meget om energi-kroppen, den subtile og finere krop, og herunder er det vigtigt at kende til chakraerne. Dem har de fleste hørt om, da de er vigtig del af den dybere yoga. Der hvor vi begynder at bevæge vores bevidsthed fra den fysiske krop, over i energikroppen.
Jeg har indspillet en guidet meditation, hvor der vejledes i de syv primære chakraers placering. Den får du som nyhedsbrevmodtager, som en gave fra mig:
 
 
Fortæl mig meget gerne, hvad du oplevede <3
 
 
 

MØN retreat 19-21. april 2024

Vi læner os på denne weekend ind i forårets energi. Vi favner kroppen og sindets nuværende tilstand, vækker blidt os selv fra vinterdvalen og re-setter vores system. Vi er midt i naturen, mærker elementerne og drømmer os væk i en forhåbentlig blå himmel, som den kun kan være på Møn. Måske bliver der endda mulighed for at se en fantastisk stjernehimmel om aftenen, da stedet er et Dark Sky punkt.
 
Yogaen bliver med fokus på at nære og styrke kvindekroppen, og indeholder meditative, afspændende såvel som styrkende elementer fra flere forskellige retninger af yoga, funktionel træning og qi gong. Om morgenen fokuseres på energi og styrke, om aftenen beroliges krop og sind med blid og groundende yoga, sam
Konceptet er velafprøvet, og deltagerne vil rigtig gerne med igen, så vent ikke for længe med din tilmelding. Der er Early Bird rabat på 350,- !
Læs mere
 
 
 

Indisk Chai

Chai the
Det er ved at være et år siden, jeg tog orlov og rejste til Østen. Først Nepal, derefter Indien. Det affødte en masse spændende for mig, hele mit liv og alle min valg i livet blev taget til eftersyn. Der er noget der stadig arbejder, og noget jeg aldrig bliver færdig med. Det har ikke ændret mig, men jeg er blevet mere bevidst om  mine valg i livet. Og lært at stille mig tilfreds med dét jeg har, og dér jeg er.
 
I tiden jeg var afsted, drak jeg maks. 6 kopper kaffe. Normalt drikker jeg 2-3 kopper om dagen. Men ikke én gang savnede jeg kaffe. Jeg havde nemlig den indiske chai! I både Nepal og Indien fik den sorte chai et ordentligt skud ingefær. Og det tilfredsstillede trangen til noget stærkt eller bittert, som kaffe jo er. 
Hver morgen før yoga fik jeg Chai uden mælk og hver formiddag en time efter morgenmad, fik jeg Milk Chai. Ifølge traditionen drikker man ikke te (eller andet) til maden, da det svækker fordøjelsessafterne. 
 
Her får du opskrift og fremgangsmåde til en ægte indisk Milk Chai med ingefær. Den er velgørende på alle tider af året, men passer godt til vinteren med dens varmende virkning.
 
Sæt en gryde over med vand svarende til det antal kopper, du ønsker at lave.
Tilsæt Ingefær i skiver efter smag. En lillefingers længde og tykkelse til et par kopper.
Lad det simre lidt. 
Tilsæt en teske sort the pr kop, og skru ned for varmen.
Tilsæt 1/3 mælk eller plantemælk til blandingen, og lad temperaturen komme langsomt op under kogepunktet. Tag gryden fra.
Sigt chaien, så teblade og ingefær sies fra, mens du hælder den op.
Sød med honning efter smag - Inderne kan lide den sød!
Servér <3
 
Hvis du ønsker din chai krydret, kaldes det Masala Chai og der tilsættes typisk hele krydderier i form af kanel, kardemomme, stjerneanis og sort peber. Lad det simre med ingefæren og trække lidt længere. Du kan evt undlade den sorte the for en mere beroligende og koffeinfri version.
 
Ps: Chai betyder egentlig bare "Te" - så hvis du siger "Chai te", er det dobbeltkonfekt ;)
 
 
 
 
 

Hvor finder du mig?

Jeg har nu flere ugentlige hold i det hyggelige yogacenter Yogimind i Hillerød. Med succes har jeg blandt andet hver onsdag Yoga & Klang. På dette hold, får du længere tid med de skønne Tibetanske synge/klangskåle og en blid yogapraksis, hvor vi finder ro til at komme dybt ind. 
 
Hver Mandag har jeg et velbesøgt Mandehold i Valby Forsamlingshus ved Helsinge, og damerne kommer om tirsdagen. Det er skønt at være med  til at skabe liv i den hyggelige landsby :)
Hvis du bor i nærheden, og vil være med, så skriv til mig.
 
Jeg er ved at planlægge enkeltstående events over året med Sound Healing, både inden- og udendørs. Og ellers kan du booke mig til et privat event hjemme hos dig, med dine gæster.
 
Jeg har også fået aftaler med arbejdspladser, om små oplæg og tips fra yoagaens verden til at finde sig selv i en travl hverdag. Det ser jeg som en af mine særlige vigtige opgaver, da vi har et samfund hvor tingene simpelthen ofte kører alt for stærkt for vores stenalderhjerner.
 
Hold øje med mine aktiviteter via kalenderen på forsiden af min hjemmeside eller på Facebook.
Læs mere...